Honduras' præsident Manuel Zelaya er blevet til en flybase i udkanten af hovedstaden Tegucigalpa.
Herfra er han angiveligt blevet fløjet til et andet land - muligvis Venezuela. Det oplyser nyhedsbureauet AP.
En gruppe soldater tog søndag ved daggry Zelaya til fange i hans hjem efter at have afvæbnet hans sikkerhedsvagter.
"Vi taler om et militærkup," siger Zelayas politiske allierede Rafael Alegria til den lokale radiostation HRN.
Alegria fortæller, at der blev affyret skud under anholdelsen.
"Men vi ved ikke meget om, hvad der skete," siger han.
Ifølge radiostationens kilder, så er præsidenten blevet fløjet ud af landet.
Anholdelsen af præsidenten fandt sted omkring en time før valgstederne åbnede i forbindelse med en omstridt folkeafstemning.
Regeringen spørger vælgerne, om de vil stemme om en ændring af forfatningen sammen med præsidentvalget til november, eller om de vil overlade det til parlamentet.