Sanger og musiker Povl Dissing er død, oplyser hans hustru, Pia Jacobæus, til Ritzau. Povl Dissing døde i sit hjem mandag aften omgivet af sin familie. Han blev 84 år.
Povl Dissing beskæftigede sig med musik inden for nærmest alle stilarter.
Men mange vil nok huske ham bedst for samarbejdet med Benny Andersen. Ikke mindst for "Svantes viser" fra 1973 med den hverdagspoetiske "Svantes lykkelige dag" med ordene "og om lidt er kaffen klar".
Af andre ørehængere kan nævnes hans fortolkning af Shel Silversteins "25 minutes to go", som med Thøger Olesens danske tekst blev til "25 minutter endnu".
Med sin karakteristisk stemme blev Povl Dissing en af Danmarks største visesangere og troubadourer - oftest med en snert af blues.
Han indledte sin karriere i midten af 1950'erne som trompetist i jazzorkestret "Mandagsorkestret".
Han har udgivet omkring 25 album og har arbejdet sammen med blandt andre "Fuzzy" og Peter Thorup og indspillet med Beefeaters og Burnin Red Ivanhoe.
Hans navn står tillige på henved 100 andre album i alle rytmiske og melodiske genrer, fremgår det af
Wikipedia.
I de senere år har Povl Dissing spillet sammen med sine sønner, Rasmus og Jonas, samt Las Nissen i kvartetten Dissing, Dissing, Las og Dissing.
Povl Dissing medvirkede desuden i teaterstykker, film og arbejdede med tv.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.