Når en klodset udført lussing lørdag førte til anholdelse og krav om varetægtsfængsel for den 29-årige tilskuer, der overfaldt dommeren, hvorfor blev det så ikke en politisag, da Christian Poulsen kort forinden med et hårdt knytnæve-slag sendte en svensker til jorden?
Det spørgsmål vil chefkriminalinspektør ved Københavns Politi, Per Larsen, godt svare på.
»Hvis vi tager Christian Poulsen først, så kan vi vel sige, at når vi befinder os i sportsarenaen i en kamp mellem sportsudøvere og modstandere, så er der nok lidt mere vide grænser for, hvad man kan tillade sig i kampens hede. Det ligger i hele den måde fodboldkampe foregår på med kropskontakt, at så må man tåle mere, når man stiller op til en fodboldkamp,« siger Per Larsen og tilføjer, at fodboldlovene jo har sanktion overfor den adfærd, og at UEFA kører en sag mod Christian Poulsen.
Ingen anmeldelse
Hvis nogen skulle finde på at anmelde Christian Poulsen for vold, så ville der dog blive en politisag mod ham.
»Hvis vi fik en anmeldelse, så ville vi være tvunget til at kigge på sagen, og se på om det ville kunne holde til en sag, men umiddelbart ville jeg ikke skrive en voldssag på det der, men jeg ville være tvunget til at kigge på det,« konstaterer Per Larsen.
Med den 29-årige er det en helt anden sag. Han kan ikke siges, at være en del af sportens verden som sådan og derfor gælder de videre rammer ikke for ham:
»Han er ikke en del af spillet og de aktiviteter, der skal foregå på banen – han kommer udefra. Han har helt andet fortsæt. Han vil ind og hilse på dommeren, og han gør mange anstrengelser for at komme ind på banen. Det er et målrettet angreb og fortsættet er stærkt,« siger Per Larsen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.