Han så stolt ud, da han tidligere i dag stod arm i arm med træner Roy Hodgson iført en rød Liverpool trøje. Og den danske midtbanespiller er da også ganske begæret over, at han nu repræsenterer den traditionsrige Merseyside-klub.
"Det er jo en meget speciel klub. Både i England og i hele verden. Og jeg er utrolig glad for, at det er lykkes. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang," siger Christian Poulsen til sporten.dk.
Der har været spekuleret i, at Poulsen skulle få lyndebut og være med allerede på søndag, hvor Liverpool tager imod Arsenal i et brag af en sæsonåbning. Men det tvivler danskeren selv på.
"De kommende dage skal vise, hvor god formen er. Jeg har selvfølgelig trænet med i Juventus, men da det her med Liverpool ligesom rykkede tættere på, var jeg ikke involveret i træningen", siger landsholdsspilleren.
Samtidig har han heller ikke spillet med i Europa League-kampene for Juventus, fordi han ellers ville være spærret i forhold til Liverpools tur ud i Europa den kommende sæson.
Poulsen kostede Premier League-klubben 41 millioner kroner. Den blonde dansker har fået tildelt rygnummer 28.