Christian Poulsen beviste lørdag aften, at han kan mere og
andet end agere sikkerhedsventil på Sevillas midtbane.
Den pasningsstærke
danske landsholdsspiller var med sin scoring til 3-1 i Sevillas møde med
Espanyol stærkt medvirkende til, at andaluserne kunne rejse hjem fra Barcelona
med en sejr på 4-2. Sejren var vigtig for Sevilla, der efter en sløv start er
ved at finde formen i den bedste spanske række.
Real Madrid ser derimod ud til at have tabt pusten en smule.
Lørdag aften måtte det suveræne førerhold højst overraskende se sig slået af
Betis, der på hjemmebane hentede en sejr på 2-1 over kongeklubbens stjerner.