En tidligere statsminister og et comedyshow er typisk ikke noget, man normalt ser i samme kontekst.
Men i dette års Zulu Comedy Galla kan man se 79-årige Poul Nyrup Rasmussen, der var socialdemokratisk statsminister fra 1993 til 2001, forsøge at blive komiker.
I showet, der er blevet optaget torsdag aften, optræder han i en lang sketch, hvor han skal tage ved lære af berømte komikere.
De tæller blandt andre Linda P, Geo, den nye vært for "Natholdet", Hadi Ka-koush, og ikke mindst Ulf Pilgaard, der tidligere har parodieret Poul Nyrup Rasmussen i Cirkusrevyen.
I sketchen ser man blandt andet Linda P coache den tidligere statsminister i at blive standupkomiker.
Poul Nyrup var tydeligvis heller ikke bange for at vise sin selvironiske side frem, da han i sketchen også fik taget billeder med cykelhjelm på.
Det var som en henvisning til statsministertiden, hvor han blev berømt for at bære sin cykelhjelm, da han i sadlen protesterede mod fransk prøvesprængning af en atombombe.
Og Poul Nyrups optræden var tydeligvis populær blandt aftenens gæster til Zulu Comedy Galla.
De gav ham nemlig en stående ovation og råbte hans navn flere gange og sagde: "Four more years".
Aftenens show er løbet af stablen i Operaen i København, og skuespiller Lars Ranthe har stået i spidsen som vært.
Showet sendes søndag den 4. september på TV 2 og TV 2 Play.
/ritzau/
Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.