Selv i en uheldig kamp har Manchester United så mange individualister, at der ikke er noget hold, der kan holde dem nede, siger den tidligere fodboldtræner og nuværende fodboldkommentator, Poul Hansen.
- Der er selvfølgelig også meget, som taler for, at Inter kan gå hele vejen. Italienske hold er altså rigtig svære over to kampe, og gør Inter det lige så godt som i Serie A, er det helt i topklasse. Men de kan altså være væk allerede efter mødet med Liverpool, som er et ubehageligt hold at møde, og toppen af Serie A er ikke så stærk, som den har været, så de er ikke vant til at møde så stærke hold som dem i Champions League.
- Med hjertet håber jeg, at enten Arsenal, Manchester United eller Barcelona vinder, fordi de spiller det fedeste fodbold. Jeg tror bare ikke rigtigt på Barcelona, da deres spil har været alt for hakkende i denne sæson.
SOKI