Teenage-skuespilleren Jamie Waylett, der i rollen som Vincent Crabbe spiller med i serien af Harry Potter-film, skal i retten, efter politiet har fundet en hel hashfarm inde på hans soveværelse.
Waylett, der spiller en af bøllerne i Potter-filmene, havde 10 hashplanter groende inde på sit soveværelse i Kilburn i det nordlige London og blev arresteret i april, skriver BBC News.
Den 16. juli 2009 skal skuespilleren møde op i City of Westminster Magistrates sammen med vennen den 20-årige John Innis, der blev anholdt efter at være i besiddelse af 10 poser hash og en kniv.
Verdenspremieren på den næste Harry Potter-film 'Harry Potter og halvblodsprinsen' løber af stabelen på tirsdag, to dage inden skæbnen afgøres for Waylett.