Ups. Man skal passe på med, hvad man lægger navn til.
I en ny reklamefilm for penis-pillen Affirm XL kan man se den amerikanske rapper Warren G ligge omringet af lækre, letpåklædte damer, mens han fortæller en ung mand om glæderne ved at benytte det "mandlige ekstraudstyr" på pilleform.
"Jeg tager min Affirm XL, og nu skal jeg bare til at regulere (vælge mellem damerne, red.)," lyder det kækt fra verdensstjernen i videoen. At regulere, eller på engelsk 'regulate' henviser til rapperens megahit fra 1994, sangen Regulate.
Men nu fortryder Warren G sin medvirken i reklamerne for pillen, som hjælper slatten udstyr. Det skriver TMZ.
"En masse mennesker har det problem - men jeg har det ikke!" siger verdensstjernen, som understreger:
"De reklamer er morsomme, og jeg mente det for sjov. Det er ikke noget, som siger noget om, hvem jeg i virkeligheden er."
Warren G, der selv er partner i Affirm XL, indrømmer dog, at han har prøvet pillen én gang, og at han var vild med den, fordi den virkede - i stor stil.
Se den omtalte reklame her.
Kilde: TMZ