Hundredvis af ansatte i PostNord har længe været klar over, at deres dage som postmedarbejdere kunne være talte, fordi postselskabet skal spare.
Men PostNord venter fortsat på en godkendelse fra EU om et statstilskud, før der for alvor kan sættes gang i processen med at dele fyresedler ud til en gruppe tjenestemænd.
Chef for PostNord i Danmark, Peter Kjær, er utålmodig, for hver måned koster det 21 millioner kroner i lønomkostninger. Oprindeligt ventede Peter Kjær en afgørelse i december.
- Det er relativt simpelt. Vi har planlagt at afskedige 3000-4000 mennesker. Mere end 1000 af dem er tjenestemænd, som er dyre at afskedige, fordi de har tre års opsigelse med løn.
- Så udgiften er lønomkostninger til de ansatte med særlige vilkår, siger Peter Kjær.
Også for de ansatte er uvisheden utilfredsstillende, erkender Peter Kjær.
Torsdag har det dansk-svenske postselskab fremlagt regnskab for første kvartal. Det blev til et tab på 142 millioner kroner (199 millioner svenske kroner) i den danske del af forretningen, hvor færre breve har givet underskud de senere år.
PostNords danske forretning skal vende minus til plus med en storstilet omstilling af hele butikken. Det indebærer blandt andet, at der samlet skal fyres 3000-4000 ansatte over de kommende år.
Men omstillingen skal finansieres af et stort tilskud fra ejerne, den danske og svenske stat, på 1,7 milliarder kroner. Men EU skal altså godkende statstilskuddet.
- Min forståelse er, at det er i proces, og at der ikke som sådan er nogle knaster, siger Peter Kjær.
- Jeg forventer, at de sidste spørgsmål bliver løst i løbet af maj, så vi får afklaring tidligt i juni. Men det sagde jeg også i november om december. Det er noget frustrerende, at det skal tage så lang tid, siger han.
Tidligere har Peter Kjær forventet, at 2019 ville blive året, hvor der igen var overskud i den danske forretning. Men det bliver måske først i 2020, venter han nu.
Når den forventede godkendelse er i hus, vil afskedigelserne komme gradvist, lyder det.
Omstilling af PostNord indebærer blandt andet, at omdeling af pakker fremover bliver kerneopgaven. Og det skal være det samme personale, der omdeler både breve og pakker. Dermed kan der spares på personalet.
/ritzau/