Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
- PostNord Group demonstrerer igen og igen, at de ingen kvaler har med at kaste gode penge efter dårlige. PostNord har som statsejet virksomhed intet at gøre på det private marked for stykgods og paller. Det er i forvejen et stærkt konkurrenceudsat marked, og der er ikke plads til en underskudsgivende spiller, som holdes kunstigt i live med kapitalindskud fra deres statslige ejere, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.
PostNord er lige nu selv i så store vanskeligheder med deres forretning inden for breve og pakker, at man har måttet iværksætte en offentligt finansieret redningsplan til flere milliarder kroner. ITD indgav på den baggrund i november 2017 en officiel klage til EU-Kommissionen over den påtænkte statsstøtte fra den danske og den svenske stat til Post Danmark. ITD's klage omhandlede blandt andet overkompensation til afskedigelse af tjenestemænd i Post Danmark samt kapitaltilskud til den befordringspligtige del og til dækning af PostNords løbende underskud.
EU-Kommissionen traf for nylig afgørelse i den del af klagen, som omhandler kompensation for postbefordringspligten. Den støtte er ifølge Kommissionens afgørelse forenelig med EU's statsstøtteregler. EU-Kommissionen har dog endnu ikke afgjort den del af ITD's klage, der omhandler, hvorvidt øvrige kapitaloverførsler til Post Danmark er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Sagen kører således fortsat i Kommissionen.
- Kommissionen arbejder stadig videre med den del af vores klage, som vedrører statsstøtte i form af kapitaltilskud. Vi vil nu bringe de nye oplysninger om planlagte kapitalindskud i datterselskabet, PostNord Logistics, til vores advokat på sagen i Bruxelles og herefter vurdere, om disse oplysninger skal bringes videre til Kommissionen. Sagen har stor prioritet for ITD, og vi vil gå langt for at skærme vores medlemmer i det private transport- og logistikerhverv mod unfair offentlig konkurrence, siger Carina Christensen.
Kontakt: Pressechef Marlene Kønig, tlf. 60 20 88 50 eller mak@itd.dk
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.