Den tidligere Spice-girl er sammen med sin mand, fodboldspilleren, David Beckham iblandt de heldige, der er blevet indbudt til årets - hvis ikke årtiets - royale bryllup.
Det bekræftede David Beckham i går, da han var gæst i "American Idol"-værten Ryan Seacrests radiotalkshow.
"Vi er enormt spændte og meget stolte af vores kongefamilie. Det bliver helt sikkert en fantastisk begivenhed. Vi er også meget stolte begge to over at skulle med", sagde fodboldstjernen.
David Beckham har altså sammen med sin gravide kone og 1500 andre udvalgte modtaget en fin invitation til det eftertragtede arrangement, hvor Prince William, Englands næste konge skal giftes med sin udkårne Kate Middleton.
Andre gæster, der indtil videre er blevet offentliggjort, er Elton John sammen med sin mand, David Furnish.
Brylluppet kommer til at foregår i Westminister Abbey lørdag d. 29. april. Det vordende brudepar ønsker sig penge, der skal gå til gode formål.