Den afdøde skuespiller Corey Haim, der i går blev fundet død efter en overdosis af narkotika, dannede i 90'erne par med den nyudklækkede designer og tidligere sangerinde Victoria Beckham.
Selvom fodboldkonen ikke har snakket med sin ekskæreste i flere år, blev hun alligevel chokeret, da nyheden nåede frem. Det skriver contactmusic.com.
Corey Haim, der har spillet med i skrækfilmen Lost Boys sammen med blandt andet Kiefer Sutherland, boede indtil sin død i en lejlighed i Los Angeles sammen med sin kræftsyge mor.
Overdosisen tænkes at have været et uheld, selvom skuespilleren tidligere har indrømmet at være afhængig af crack, kokain og receptmedicin.
Coreys skuespillerven Corey Feldman var dog chokeret over vennens alt for tidlige død, da det kun var et par dage siden, han sidst havde set ham. Ifølge Feldman skulle Corey have været utrolig glad og positiv den dag.