Det blev en tysker.
Den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen kom ind fra højre og ser ud til at sikre sig den magtfulde post som kommissionsformand de næste fem år.
Dermed kan hun i en alder af 60 år blive den første kvindelige formand. Hun var på forhånd nævnt som en outsider, men ingen havde for alvor spået hende de store chancer.
En lang række kandidater blev vendt på det længste topmøde i mands minde, men tirsdag aften blev hun stats- og regeringschefernes bud på ny formand for kommissionen efter Jean Claude Juncker.
Det er ikke første gang, at hun bliver den første kvinde i et politisk embede, da hun er den første kvindelige forsvarsminister i Tyskland og har taget mange armlægninger for at nå dertil.
Dermed får den tyske forbundskansler, Angela Merkel, endnu engang sin vilje i europæisk politik, selv om mange på forhånd nedtonede hendes indflydelse. Von der Leyen blev engang nævnt som en af flere mulige afløsere for Merkel, men hun rykker nu til europæisk politik i stedet.
Sidste år blev hun også nævnt som et bud på norske Jens Stoltenbergs afløser som generalsekretær for Nato, den transatlantiske forsvarsalliance.
I 15 år har de konservative besat posten som kommissionsformand, og det fortsætter nu de næste fem år, selv om de gik tilbage ved valget til EU-Parlamentet.
Meget rammende er hun født og opvokset i EU-systemets hovedstad, Bruxelles, har europæisk sind og taler formfuldendt fransk og engelsk.
Faderen Ernst Albrecht var topembedsmand i det europæiske fællesskab og blev senere ministerpræsident i delstaten Niedersachsen.
Hun er blevet kritiseret for en privilegeret opvækst og aristokratisk fremtoning, men tilhængere beskriver hende som kompetent, engageret og ikke bleg for at tage opgør.
Foruden Tyskland og Belgien har hun boet i Storbritannien samt USA og haft en periode som hjemmegående husmor, mens hendes mand, medicinprofessor Heiko von der Leyen, var ansat på Stanford University. Sammen har de syv børn, og hun praktiserede medicin, inden hun gik ind i politik.
Hun har været minister i Merkels regeringer siden 2005, hvor hun blev familieminister, siden har hun været arbejdsminister og forsvarsminister.
Da hun først blev udnævnt som familieminister, var der ikke de store forventninger til hende, da posten ofte gives til nybegyndere eller letvægtere. Der har dog været undtagelser, som for eksempel Merkel, der overtog posten i 1991.
Von der Leyen viste sig at have politisk instinkt og blev hurtigt populær blandt andet ved at foreslå gratis dagpleje og økonomisk støtte til hjemmegående forældre. Posten viste sig at blive et springbræt for den altid velklædte pragmatist.
Hun har kæmpet for kvinders rettigheder og opfattes af nogle som en kontroversiel figur i partiet CDU. Eksempelvis har det vakt opsigt internt i det konservative parti, at hun har talt for at indføre kvindekvoter i erhvervslivets bestyrelser.
I biografien "Kanzlerin der Reserve" (Reservekansleren, red.) beskriver forfatterne hende som værende "grådig efter overskrifter".
Hun er også blevet kaldt en visionær reformator, som ikke er bange for at tage opgør med det eksisterende politiske system.
Stats- og regeringscheferne har indstillet hende til formandsposten. Men EU-Parlamentet kan dog føle sig overset og afvise hende med henvisning til, at hun ikke har været spidskandidat.
Samtidig vækker det bekymring, at et undersøgelsesudvalg i Forbundsdagen kulegraver hendes høje udgifter til rådgivning i forbindelse med blandt andet udbud i det tyske forsvar.
Hun har talt for en egentlig EU-hær, og der vil formentlig være bekymring for overdreven tysk indflydelse i unionen.
Så intet er sikkert endnu.
/ritzau/