Det er et af international idræts største navne, der i det sidste halve år har siddet på anklagebænken ved retten i Pretoria, Sydafrika.
Oscar Pistorius, manden uden underben, var et forbillede for millioner af handicappede, og da han ved OL i London deltog i 400-meter-løb på lige fod med ikke-handicappede, blev han en global superstjerne.
"Blade Runner", som han bliver kaldt, når han løber på sine benproteser, var en god historie. Han fik store reklamekontrakter og blev en velhavende mand med millionindtægt, dyre biler, galopheste og et ekstra hus i Italien.
Ved de paralympiske lege i 2012 mødte han Reeva Steenkamp, en sydafrikansk model og tv-personlighed. De blev kærester og var det, indtil Pistorius på valentinsdag et halvt år senere skød og dræbte hende gennem badeværelsesdøren hjemme i sit hus.
Siden den dag har Oscar Pistorius' liv handlet om at forsvare sig mod anklagerne om overlagt drab.
Glemt er de seks guldmedaljer ved paralympiske lege. Rollen som forbillede og foregangsmand for handicappede sportsfolk er trængt i baggrunden.
I stedet har sydafrikanerne spurgt sig selv, om den nu 27-årige nationalhelt havde en mørk side, en våbenfetich og led af sygelig jalousi, der fik ham til at stå ud af sengen og skyde Steenkamp gennem en lukket dør.
Eller om Pistorius talte sandt, når han hævdede, at han troede, en indbrudstyv var på vej ind i millionvillaen.
Og dermed blev den gode, opbyggelige fortælling om en mand, der overvandt et medfødt handicap og kunne løbe 100 meter på proteser på mindre end 11 sekunder, forvandlet til en tragisk drabssag.
Pistorius blev ikke fundet skyldig i overlagt drab, meddelte dommeren i Pretoria torsdag, men fredag blev resten af dommen læst op, og han er kendt skyldig i uagtsomt manddrab.
/ritzau/