Efter en lang karriere i toppen af den danske finansverden blev Henrik Ramlau-Hansen i september 2016 udnævnt til rollen som øverste vagthund for hele sektoren: formand for Finanstilsynet.
En rolle, hvis betydning og profil var styrket kraftigt oven på finanskrisen, hvor et mangelfuldt tilsyn havde ladet banker vokse for voldsomt og uansvarligt.
- Henrik Ramlau-Hansen har netop stor indsigt i den finansielle sektor - både når det gælder bank- og pensionsområdet – og kan derfor bidrage med væsentlig erfaring fra den praktiske virkelighed, sagde daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) om udnævnelsen.
Erfaringerne fra den praktiske virkelighed endte dog med at tvinge Henrik Ramlau-Hansen væk fra posten under to år senere.
Karrieren i finansverdenen startede med en uddannelse som cand.scient. i matematik og senere som aktuar fra Københavns Universitet i 1989.
Den professionelle karriere gik via Danica Pension, hvor Henrik Ramlau-Hansen var administrerende direktør i ti år. I 2011 tiltrådte han stillingen som økonomidirektør og dermed medlem af den øverste ledelse i Danske Bank.
I 2017 begyndte Berlingske Business dog at oprulle den store skandale om hvidvask i Danske Banks estiske filial fra 2007 til 2015. Allerede der blev der stillet spørgsmålstegn ved statens øverste vagthunds fortid i netop Danske Bank.
Henrik Ramlau-Hansen erklærede sig da også fluks inhabil og sagde, at han ikke deltog i møder, der omhandlede Danske Bank.
Da Finanstilsynet i maj 2018 afleverede en rapport om den estiske hvidvask, der var stærkt kritisk over for Danske Bank og Danske Banks ledelse, leverede Henrik Ramlau-Hansen samtidig sin opsigelse.
- Som tidligere medlem af ledelsen i Danske Bank tager jeg min del af ansvaret, og jeg ønsker på ingen måde, at min rolle som formand for Finanstilsynet skal spille nogen som helst rolle i den efterfølgende diskussion af Danske Banks håndtering af sagen, sagde han på det tidspunkt.
Opsigelsen bragte dog ikke Henrik Ramlau-Hansens navn ud af miseren i Danske Bank.
Den 14. september i år kunne Financial Times berette, at han var til stede ved et vigtigt møde i Danske Banks top tilbage i 2014.
På mødet advarede daværende chef for Business Banking Lars Mørch om markant hvidvask i den estiske afdeling og sagde, at det kunne blive nødvendigt at lukke ned for de udenlandske kunder.
Ifølge Financial Times opponerede administrerende direktør Thomas F. Borgen på mødet mod at lukke ned for aktiviteterne hurtigt, men søgte "en middelvej".
Mødet er ikke nævnt i Finanstilsynets rapport overhovedet. Og mødet fandt sted, lang tid før Danske Bank ifølge sig selv begyndte at undersøge forholdene i Estland.
Historien satte igen gang i spekulationer om, hvor meget Henrik Ramlau-Hansen vidste - og om han fortiede noget - om milliardhvidvask i Danske Bank, mens han sad som statens øverste bankvogter.
Onsdag præsenterer Danske Bank hovedtræk fra sin interne undersøgelse af hvidvasken i Danske Bank.
Undersøgelsen kan måske byde på flere oplysninger om, hvor meget den tidligere formand for Finanstilsynet vidste om de mindst 53 milliarder kroner i suspekte transaktioner, der flød igennem Danske Banks estiske afdeling, mens han var øverste talknuser i banken.
/ritzau/