Han var udset til at være manden, der skulle forhindre De Konservative i at styre direkte mod den politiske afgrund.
Lars Barfoed, der onsdag meldte sin afgang som partiformand, blev i en konservativ lynaktion indsat som afløser for Lene Espersen, som havde bragt sig selv og De Konservative i unåde efter at have meldt afbud til et arktisk møde for i stedet at tage med familien til Mallorca.
I 2008, da Espersen overtog magten, var Barfoed slet ikke på tale som kandidat til lederposten. Men et styrtdyk i meningsmålingerne og et internt oprør om Espersens formandskab blev den i dag 57-årige Barfoeds held.
Det lykkedes Barfoed at slukke ildebranden. Men vælgerne, der havde vendt partiet ryggen, kom aldrig for alvor tilbage, og meningsmåling på meningsmåling viste skuffende opbakning til det traditionsrige parti, som i perioder har svævet tæt på spærregrænsen.
I dag står De Konservative til at få 4,9 procent af stemmerne ifølge Ritzau Index, der er et vægtet gennemsnit af de seneste politiske meningsmålinger.
Dermed står partiet stemmemæssigt i stampe i forhold til resultatet ved folketingsvalget i 2011. Også her var facit en opbakning på 4,9 procent - milevidt fra partiets storhedstid i midten af 1980'erne og samtidig et pænt stykke fra de 10 procent, som Bendt Bendtsen blev kritiseret for ikke at kunne løfte partiet over i sin formandstid.
Barfoed har gennem det meste af sin tid som leder af partiet kæmpet med at slå igennem og er blevet kritiseret for ikke at være markant nok som leder.
Selv afviser han dog, at kritikken af hans person har haft betydning for beslutningen om at gå af, ligesom at han ifølge eget udsagn heller ikke er blevet presset til at stoppe og give stafetten videre til Viborg-borgmesteren Søren Pape Poulsen.
- Nej, det er overhovedet ikke tilfældet. I gennem de tre et halvt år, hvor jeg har været leder af partiet, har jeg fået fantastisk stor opbakning på de indre linjer. Der har så været alle mulige spekulationer omkring min person, men det afgørende er, at man får opbakningen fra sine egne, siger han til Ritzau.
Den mangeårige konservative politiker og tidligere minister fortsætter i Folketinget, men mener selv, at tidspunktet er det rette til at lave et generationsskifte og "få ny energi i ledelsen af partiet". Fornuftige konservative resultater ved europaparlamentsvalget og kommunalvalget er blandt argumenterne for, at Barfoed forlader et parti i fremgang.
Hans kritikere peger omvendt på, at de fine valgresultater nærmere er et udtryk for, at Barfoed på landspolitisk plan har stået i vejen for en egentlig genrejsning af partiet.
Barfoeds afløser får maksimalt et år til at løfte partiet, inden dommen falder ved et kommende folketingsvalg.
/ritzau/