Ifølge Nicole Brøggler er der en direkte sammenhæng mellem den hjerneskade, hun pådrog sig, da hun faldt af sin hest for syv år siden, og så hendes opførsel i dag.
Det siger hun i radioprogrammet "Det Næste Kapitel" på Radio 24/7, skriver Ekstra Bladet.
Skaden var så alvorlig, at hun den dag i dag går til observation på et videnscenter for unge med hjerneskade i Slagelse, skriver Ekstra Bladet
- Jeg tror helt sikkert, man kan koble det til den ulykke, jeg har været ude for, siger Nicole Brøggler om sit nuværende ekstreme behov for opmærksomhed, som hun ofte får tilfredsstillet ved at optræde nøgen i offentlige sammenhænge.
Jeg havde opført mig anderledes uden hjerneskaden
Nicole Brøggler bliver på et tidspunkt i programmet spurgt, om hun ville opføre lige sådan, hvis hun ikke var blevet skadet.
- Nej, det tror jeg ikke. Det har taget lægerne rigtig mange år overhovedet at finde ud af, hvad der er galt, siger hun ifølge Ekstra Bladet til Radio 24/7.
Før ulykken havde en klar plan for sit liv, der intet havde at gøre med porno eller reality. Blandt andet var hun begyndt i gymnasiet.
Ifølge Brøggler fik hun beskadiget frontallapperne, der styrer personlighed og adfærd.