Tv-værten Lisbeth Østergaard blev godt gal i skralden, da hun søndag var ude og gå en tur i København.
For selv om det var godt vejr, så skyggede henkastet affald for oplevelsen, skriver Se og Hør.
Lisbeth Østergaard tog et billede af en hvid svane og postede det på Instagram.
På billedet ser man en svane liggende på vandet omgivet af affald.
- Det her er fandme IKKE ok. Ryd op efter dig selv og smid affald i skraldespanden, skriver Lisbeth Østergaard i teksten til billedet og hashtagger med #københavn #svineri og #rydopefterdigselv.
Stor opbakning
I skrivende stund har 4.500 liket opslaget, mens knap 180 har ytret sig postivt overfor den populære tv-værts reaktion.
En skriver blandt andet: "Der er desværre rigtig mange grise ... Forældre, opdrag jeres børn til at bruge skraldespanden-og brug den selv!!!", mens en anden skriver. "- Stakkels dyr! Folk burde tænke sig om, det er ikke så svært at smide det i en skraldespand, skriver en anden".
En tredje foreslår, at der, ikke kun i Danmark, men over alt i verden indføres bøder for, at smide affald andre steder end i skraldespanden:
"Er lige hjemvendt til DK efter 2 1/2 år i Singapore. Der får man bøder for, at smide skrald på gaden og bøden stiger pr. gang man bliver taget i at gøre det. Dette burde indføres worldwide - jeg er mildest talt chokket over hvor meget der ligger - det ødelægger ALT ...TAK fordi du sætter fokus på dette emne".
135.423 kilo affald fundet
2. april gik masser af folk landet over ud og indsamlede affald i naturen. Her blev der indberettet i alt 135.423 kilo affald fundet i grøftekanter og andre steder.