Populær TV 2-vært har trukket stikket

Puk Elgaard skriver bog og laver dokumentar i øjeblikket.
Puk Elgaard laver i øjeblikket ikke "Go' Morgen Danmark".
Puk Elgaard laver i øjeblikket ikke "Go' Morgen Danmark". Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Det er kun en lille flig, som den populære tv-vært Puk Elgaard løfter for at forklare, hvorfor hun i øjeblikket ikke er live på tv-skærmen.

- Jeg skal lave to programmer og skrive en bog. Mere må jeg ikke sige, men jeg kan fortælle, at jeg er i gang med at lave dokumentar og skrive en bog, som har sammenhæng med det, fortæller hun til Billed Bladet.

Puk Elgaard holder en længere pause fra weekend-udgaven af "Go' Morgen Danmark", men ifølge ugebladet er hun tilbage på tv-skærmen til august.

Puk Elgaard, som sidste år blev kåret som "Årets kvindelige underholdningsvært" ved Billed Bladets TV-guld, rundede 50 år 3. februar og har sønnen Robin på 16 år sammen med den tidligere jægersoldat Lothar Friis.

Robin er på efterskole, og hans mål med tilværelsen er en karriere som journalist - ganske som sin mor.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.