Da ungdomsfænomenet Justin Bieber lørdag skulle hilse på sine fans ved en event i Californien, bøjede han sig så meget forover, at bukserne gled ned og man kunne se et par frække, hvide boxershorts.
Det skriver Starlounge.
Synet af bomuldsunderbukserne på den runde popo medførte naturligvis højlydte hvin fra sangerens mange kvindelige fans.
Den unge sanger vil dog også gerne være kendt som en god dreng. I hvert fald har han netop dedikeret en af sine sange til sin mor.
- Jeg skrev en sang til min mor. Hun fik mig, da hun var lige så gammel, som jeg er nu. Den handler om de kampe, hun måtte tage, og hvor modig hun var, og jeg synes, at verden havde brug for at vide det, fortæller Bieber om singlen, han netop har udgivet i anledning af Mors Dag.
Singlen efterfølger storhittet Boyfriend.
Der har tidligere gået rygter om, hvorvidt Justin Bieber selv er blevet far i en ung alder, da en kvinde sidste år udpegede ham som far til hendes baby.
Se billederne af Biebers bukseuheld her.