Alex Nyborg Madsen og radioprogrammet "Madsen" flytter fra P4 til P5. Det skriver DR i en pressemeddelelse.
Det sker som del af den spare- og udviklingsplan, som DR er ved at gennemføre på baggrund af den politisk vedtagne medieaftale og nyligt indgåede public service-kontrakt. Her bliver de nuværende otte DR-radiokanaler nemlig til fem i 2020.
- Jeg var med til at forynge P3 i starten af 90’erne og da jeg senere skiftede fra P3 til P4, var det for at medvirke til at forny kanalen. Nu glæder jeg mig til at være med til at udvikle P5 som musikkanal, siger Alex Nyborg Madsen.
Alex Nyborg Madsen, som to gange har haft kronprins Frederik i studiet, tilføjer, at det bliver anden gang, han får mulighed for at transformere sig fra at være "ham den gamle og sure til at være den unge vilde på kanalen":
- Jeg er ikke kun interesseret i at kigge bagud, så lytteren på P5 kan også glæde sig til masser af nyere musik, der selvfølgelig er tilpasset kanalen og dens lyttere, siger den populære radiovært.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Med Alex Nyborg Madsens skifte får Jørgen de Mylius, Peter Sten og Nis Bosdal ny kanal-kollega.