Sanger og sangskriver Jesse McCartney er rasende over, at der er dukket nøgenbilleder af ham op på internettet. Ifølge stjernen er der blevet manipuleret med billederne.
Beautiful Soul-sangerens advokat er nu gået i aktion og har skrevet til alle websites, som skulle have lagt billedet ud.
I brevene skriver advokaten, at billederne umuligt kan være ægte, da McCartney aldrig kunne finde på at posere nøgen foran et kamera. Det skriver femalefirst.co.uk.
Det understreges ligeledes, at ethvert brug af billederne vil være en krænkelse af McCartneys private rettigheder og vil føre til retssag.
Den 22-årige sanger blev berømt, da han var med i bandet Dream Street. Den unge stjerne har i sin karriere udgivet tre albums og samtidig skabt sig en mindre skuespillerkarriere i diverse amerikanske tv-serier.