EM i kvindehåndbold bliver uden en af verdens allerbedste spillere Bojana Popovic. Slagelse-stjernen har ifølge TV 2 meddelt det serbiske håndboldforbund, at hun ikke vil spille.
»Jeg har overvejet sagen grundigt og er nået til den konklusion, at jeg bliver hjemme fra EM. Det er en hård turnering med mange kampe på få dage,« siger Popovic til TV 2.
Den serbiske storskytte tror ikke, at Serbien ville kunne vinde, uanset om hun stiller op eller ej, fordi en række af holdets profiler er skadet.