I et rørende opslag på sangeren Sarah Hardings instagram-profil, skrevet af hendes mor, bliver sangerens død bekræftet.
Sarah Harding, der var en del af popgruppen Girls Aloud, blev bare 39 år. Hun har i det seneste år kæmpet med brystkræft, og søndag morgen tog hun sit sidste åndedrag.
- Det er med dyb sorg, at jeg i dag deler nyheden om, at min smukke datter Sarah desværre er gået bort. Mange af jer kender til Sarahs kamp med kræft, og at hun kæmpede så hårdt fra diagnosen til sin sidste dag, skriver moren, Marie, der håber, at hendes datter vil blive husket for andet end det hårde kræftforløb.
- Jeg ved, at hun ikke vil blive husket for sin kamp mod denne frygtelige sygdom - hun var en lysende stjerne, og jeg håber, at det er sådan, hun kan huskes i stedet, afslutter moren det rørende opslag.
For et år siden fik sangeren konstateret en aggressiv form for brystkræft. Hun har siden været både opereret og i behandling med kemoterapi. Til sidst kunne lægerne ikke tilbyde hendes andet end livsforlængende behandling.