Kun få øjeblikke før Lady Gaga fik på scenen til en stor koncert på et universitet i den amerikanske delstat Indiana, kunne Gagas spinkle krop ikke holde til mere.
Popstjernen besvimede og hun måtte sende sine fans hjem, inden de havde hørt så meget som en strofe.
På sin Twitter-profil beklager Stefani Joanne Angelina Germanotta - Lady Gagas borgerlige navn - at måtte skuffe sine fans.
"Jeg håber, I kan tilgive mig. Jeg elsker min små monstre (det kalder Gaga sine fans, red.) mere end noget andet. I betyder alt for mig. I får en ny koncert den 26 januar," skriver hun.
Lady Gaga skriver videre, at hun tidligere har optrådt med både influenza, forkølelse og dårlig hals, men at hun denne gang bare var for udkørt.
Siden hun brød igennem sidste år med albummet The Fame har popsangerinden rejst verden tyndt med giganthit som Poker Face, Paparazzi og Just Dance.