Efter en tre dage lang menneskejagt i Polen er en tidligere polsk soldat, der var på flugt med en tam puma, blevet anholdt.
Den tidligere krigsveteran meldte sig selv, efter at 200 politibetjente havde jagtet ham for ikke at ville indlevere pumaen til en zoologisk have, oplyser polsk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Kamil Stanek meldte sig selv til politiet i Zawiercie og blev senere løsladt, skriver byens politi på dets Facebook-side.
Pumaen er blevet overdraget til en zoologisk have efter dramaet.
Det er ulovligt at have "farlige dyr" som kæledyr i Polen, og en retsafgørelse havde bestemt, at manden skulle indlevere pumaen.
- Vi er glade for at meddele, at Nubia (pumaens navn, red.) er omgivet af professionel hjælp i zoologisk have i Chorzow, skriver politiet.
/ritzau/