Der lyder bred politisk kritik over, at danske kvinder i over 140.000 tilfælde siden 2014 er blevet indkaldt for sent til screening for brystkræft.
Jyllands-Posten skriver søndag, at kvinder i alderen 50 til 69 har et retskrav på at blive undersøgt for brystkræft hvert andet år.
Men flere regioner indkalder ikke kvinderne rettidigt til undersøgelsen.
Region Hovedstaden forklarer sig med en mangel på ressourcer. Og denne forklaring har Østre Landsret netop godtaget. Derfor behøver regionen ikke betale erstatning til kvinder, der har fået brystkræft efter en for sen screening.
Men det mener flere sundhedsordførere ikke er i orden.
Sundhedsordfører for Venstre Jane Heitmann undrer sig over, at især Region Hovedstaden har haltet bagefter.
- Det undrer mig, at regionen slet ikke lever op til det ansvar, den har. Der er afsat midler i regionernes økonomi til at løse opgaven. Så jeg synes, at det er meget trist, at regionen på den måde tilsidesætter en patientrettighed, siger hun.
Landsretsdommen er blevet anket til Højesteret. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har til Jyllands-Posten sagt, at hun vil følge udfaldet fra Højesteret tæt.
Men det er ikke godt nok for Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.
- Jeg stiller mig ikke tilfreds med, at ministeren blot siger, at vi må vente og se, hvad der sker.
- Derfor vil jeg kalde ministeren i samråd, så vi kan få en klarlægning på, hvad årsagerne er til, at regionerne ikke kan overholde tidsrammen, siger han.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, oplyser, at DF også afventer en dom fra Højesteret, før man tager stilling til, om der er behov for at ændre eller præcisere loven.
Men hun mener, at det er en glidebane, hvis Højesteret opretholder landsretsdommen.
- Det ville være forfærdeligt, hvis det kommer til, at man kan sætte alt ind under, at der er for knappe ressourcer, siger hun.
Hos Danske Regioner oplyser næstformand Stephanie Lose (V), at man ligeledes afventer højesteretsdommen, før man beslutter det videre forløb.
- Det er unikt, at der i dette tilfælde bliver blandet ressourcemangel ind, og derfor er det en principiel sag, som vi skal tage meget alvorligt. Derfor skal vi lade Højesteret se på den. Derfra kigger vi på, om det skal have nogle konsekvenser, siger hun.
/ritzau/