Pengestrømmen fra visse udenlandske lande til danske friskoler skal stoppes.
Et flertal uden om VLAK-regeringen, der består af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF, bakker op om et beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har stillet, og som torsdag var til førstebehandling i Folketinget.
Forslaget har til hensigt at beskytte friskolerne mod pres og anden påvirkning fra lande, der ligger uden for EU og EØS, som er EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein.
- Det er en erkendelse af, at lande som Iran, Saudi-Arabien og Qatar er kendt for at bruge milliarder af oliedollar på at påvirke de muslimske mindretal i Vesteuropa.
- Det sker både via undervisning og ved at finansiere moskéer. Jeg tror, vi skal passe på med at være for naive i de her år, siger Socialdemokratiets Mattias Tesfaye.
Ifølge beslutningsforslaget må friskolerne ikke "modtage økonomisk støtte fra, være ejet af eller leje bygninger af juridiske eller fysiske personer, placeret eller bosat uden for EU/EØS".
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger, at regeringen "bakker op om grundidéen" bag beslutningsforslaget, men at regeringen alligevel ikke kan støtte forslaget.
Ministeren henviser til, at blandt andet lande som USA vil blive ramt af Dansk Folkepartis forslag.
- Et lille land som Danmark skal ikke hindre fuldstændig almindelige frie og demokratiske organisationer i at deltage i civilsamfundet i Danmark. Det ville være højst besynderligt.
- Hvis en rig dansk efterkommer i USA kunne tænke sig at støtte en lille friskole på landet, der slås med at få tingene til at hænge sammen, så kan jeg virkelig ikke se, hvorfor vi skulle forhindre det, siger Merete Riisager.
Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen giver ikke meget for argumentet med, at lande som USA vil blive ramt af beslutningsforslaget.
Han peger på, at den religiøse og i nogles øjne kontroversielle bevægelse Scientology har hovedsæde i USA.
- En ekstrem muslimsk organisation kan også slå sig ned i USA og derfra støtte en friskole i Danmark. Vil ministeren dog ikke støtte dette forslag i stedet for bare at bakke op om hensigten?, spørger Alex Ahrendtsen retorisk.
Et bredt flertal i Folketinget besluttede for et år siden at skærpe tilsynet med friskolerne, blandt andet efter historier i pressen om muslimske friskoler.
Der blev indført et forbud mod anonyme donationer på over 20.000 kroner til skolerne, lige som kravene til skolernes uafhængighed blev skærpet.
Formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, anerkender ønsket om gennemsigtighed.
Han stiller samtidig spørgsmålstegn ved, hvor stort problemet med økonomisk støtte til muslimske friskoler egentlig er.
Ifølge Peter Bendix Andersen har cirka 25 muslimske friskoler i de seneste fem år fået omkring en million kroner, cirka 8000 kroner for hver skole per år.
Det er ikke opgjort, hvor meget af støtten, der kommer fra lande uden for EU og EØS.
- Det er meget små beløb. Så kan det være, at nogle skoler ikke har fået noget, mens andre skoler har fået et større beløb.
- Men i de seneste fem år har det også været aftagende, og i 2017 var der nærmest ingen, der fik donationer, siger Peter Bendix Andersen.
/ritzau/