Et bredt politisk flertal er blevet enige om, hvordan en reserve på 849 millioner kroner skal fordeles til indsatser på social- sundheds og arbejdsområdet.
Det betyder blandt andet, at partierne - om omfatter alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige - er blevet enige om at afsætte 80 millioner kroner over de næste fire år til at hjælpe børn i Grønland, som er udsat for overgreb.
- Jeg er utrolig glad for, at vi med aftalen sikrer hjælp til de alt for mange børn i Grønland, som bliver udsat for seksuelle overgreb. Nu bliver der fulgt op på det arbejde, som er sat i gang mellem den danske og grønlandske regering, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).
- Det er jo helt utrolig vigtigt, at vi også kan handle til gavn for de grønlandske børn, siger hun.
Hjælp til børn i Grønland er en vigtig sag for den socialdemokratiske regering, og statsminister Mette Frederiksen (S) gav under et besøg i Grønland et løfte om, at hun personligt vil kæmpe mod de mange seksuelle overgreb.
Den absolut tungeste post i den nye aftale er dog til opfølgning på demenshandlingsplanen, hvor der afsættes 244 millioner kroner.
- I takt med at vi bliver flere ældre, vil stadig flere mennesker få demens tæt ind på livet. Enten som patient eller pårørende, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en skriftelig kommentar.
Venstre havde gerne afsat endnu flere penge, siger Venstres politiske ordfører Sophie Løhde:
- Jeg meget glad for, at vi som kritisk og konstruktiv opposition har brugt vores mandater til at redde demenshandlingsplanen, der hver dag er med til at gøre en konkret forskel for mennesker med demens og deres pårørende, siger Sophie Løhde.
Derudover får en lang række indsatser tildelt en mindre del af reserven.
Blandt andet er der afsat 55 millioner kroner til en exitpakke til mennesker i prostitution, og 60 millioner kroner til permanent støtte til julehjælp, sommerferiehjælp og nødovernatningstilbud. Alle pengene bliver givet over de næste fire år.
Socialreserven er en afløser for den nedlagte satspulje, som et flertal i Folketinget besluttede at sløjfe sidste år, og det har udløst bekymring for, om projekter og indsatser til socialt udsatte må lukke.
I aftalen for 2019 blev der udmøntet over 1,1 milliard kroner fra puljen alene på børne- og socialområdet. Samlet blev der givet 3,3 milliarder kroner til projekter med udløb frem mod 2023.
- Det er klart, at en del af opgaven, når satspuljen er nedlagt, er, at socialpolitikken kommer til at stå i sin egen ret. Socialpolitikken er ikke noget, man bare kan sidde og aftale med puljer og projekter, siger Astrid Krag.
- Men det betyder også, at socialpolitikken spiller en rolle på lige fod med andre store politikområder, når der forhandles finanslov, siger hun.
Partierne bag aftalen vil styrke rammerne for civilsamfundet og fastsætte principper for, hvordan reserven bruges bedst på socialområdet.
Støtten skal gøres mere langsigtet og strategisk, og civilsamfundet skal prioriteres, så organisationerne får ro til det sociale arbejde, lyder det.
- Det gør vi for at sikre, at vi ikke bare ender med at sidde med en satspulje med færre penge, siger ministeren.
/ritzau/