En håndfuld små gymnasier i på landet har så få ansøgere, at de er på grænsen til at kunne overleve.
Det skriver Jyllands-Posten onsdag.
Men på Christiansborg har politikerne ikke i sinde blot at acceptere, at det er den vej, udviklingen går.
- Vi ønsker, at der skal være et fintmasket net af gymnasier over hele landet, siger Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind.
- Selvfølgelig kan det skyldes en naturlig udvikling. Vi arbejder jo også på, at flere skal tage en erhvervsuddannelse, og det vil jo også smitte af på gymnasierne, siger Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen.
- Men når det er sagt, så har Venstre den holdning, at der skal være uddannelsestilbud i hele landet.
DF's gymnasieordfører, Marie Krarup kalder det helt uacceptabelt, hvis gymnasier i landdistrikter er nødt til at lukke på grund af faldende ansøgertal.
- Det er en situation, vi kunne forudse. Vi går jo efter, at der skal flere unge ind på erhvervsskolerne. Så kommer der automatisk færre unge på gymnasierne. Så det er noget, vi faktisk har ønsket, siger hun.
- Det skal ikke være sådan, at det kun er unge mennesker, der bor i byen, der kan gå i gymnasiet.
Både Socialdemokratiet og DF mener, at der er brug for at se på, hvordan de økonomiske tilskud til gymnasierne fordeles. Venstre foreslår, at affolkede gymnasier søger sammen med andre ungdomsuddannelser og danner såkaldte campus-miljøer.
SF har et konkret forslag om at ændre de økonomiske tilskud til gymnasierne. Gymnasierne skal have et fast tilskud per klasse i stedet for per elev.
Det vil hjælpe landgymnasier med svingende elevtal, mener partiet.
- Det er en klar omfordeling fra de store gymnasier, som altid har mange elever, og så ud til nogle af de gymnasier, der af helt naturlige årsager har lidt færre elever, forklarer undervisningsordfører Jacob Mark (SF).
- Vi har brug for stærke uddannelser i hele landet, og selv om det her vil betyde, at der sker en omfordeling, så vil storbygymnasierne fortsat have mange fordele
/ritzau/