Politikere raser over forgyldt privathospital

Epilepsihospitalet Filadelfia får 40 millioner til at redde økonomien, men er tilgengæld sat under administration.
Politikere raser over, at et privathospital har skabt en mediestorm for at få reddet sin elendige økonomi.
Politikere raser over, at et privathospital har skabt en mediestorm for at få reddet sin elendige økonomi. Foto: Colourbox

Privathospitalet Filadelfia får reddet en elendig økonomi, men det sker under protest fra politikerne, skriver Altinget.dk.

Grundet uenighed om priser for behandlingerne lukkede regionerne i 2010 for pengestrømmen til hospitalet, som efterfølgende fik skabt et større mediepostyr ved at annoncere fyringer og lukning af epilepsiafdelinger, som ikke findes andre steder.

Både politikere fra den nuværende og den tidligere regering er trætte af hospitalets ledelse, som ifølge politikerne har drevet hospitalet uansvarligt.

"De har levet for fedt alt for længe, hvor de har ignoreret, at man andre steder i sundhedsvæsnet har måttet skære ned og effektivisere de seneste år. Det har de åbenbart helt afvist, og så bare produceret løs, mens forhandlingerne stod på," siger en politiker, der ønsker at være anonym, til altinget.dk

En anden politiker føler sig afpresset af hospitalet, der med sin mediestorm har fået politikerne til at fremstå som folk, ikke vil hjælpe handicappede børn.

"Vi kan ikke have et sundhedsvæsen, hvor man lukker øjnene for de økonomiske realiteter, og hvor man så forsøger at redde økonomien ved at lave et ramaskrig i medierne med at handicappede børn ikke længere har et sted at være," siger vedkommende til Altinget.dk.

Derfor får hospitalet nu 40 millioner kroner til at dække undskuddet i 2011, på betingelse af de reelt lader sig sætte under administration af staten.

Kilde: Altinget.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.