Roserne vælter ned over den danske ishockeyspiller Lars Eller, efter at han natten til fredag dansk tid var med til at vinde Stanley Cup med sit hold, Washington Capitals.
Eller scorede det afgørende mål i 4-3-sejren over Vegas Golden Knights og blev matchvinder i sit livs største triumf.
Og triumfen får de rosende ord til at stå i kø fra kolleger og politikere verden over.
- Hvor skal vi starte. Det er helt vildt stort. Det er det største, du kan vinde inden for ishockey, og er af mange også betragtet som det sværeste trofæ at vinde i hele branchen.
- Det er en mega stor præstation, som Lars har leveret. Og han er jo ikke bare en del af holdet, han er en bærende spiller på verdens bedste ishockeyhold. Det er det, der gør det mest imponerende, siger Morten Green, der er tidligere spiller på det danske ishockeylandshold.
Blandt politikerne er Ellers succes også blevet lagt mærke til.
- Sådan! Kæmpe tillykke Lars Eller med at vinde Stanley Cup som den første dansker nogensinde. Kæmpe bedrift, og hvor er vi stolte af dig i Danmark, skriver erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) på Twitter.
Også borgmesteren i Washington har fulgt med i Ellers og Capitals succes.
- Vi er alle i Washington stolte af den indsats, intensitet og målrettethed, som vores elskede Capitals har vist gennem hele sæsonen og vinder klubbens første Stanley Cup-trofæ nogensinde.
- Vi kan ikke vente med at fejre jer i de kommende dage, skriver Muriel Bowser på Twitter.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.