Danske læger skal i fremtiden have mulighed for lidt firkantet sagt at "genoplive" hjertedøde donorer alene med det formål at holde deres organer friske til organdonation.
Det er ifølge Jyllands-Posten konsekvensen af en donationshandlingsplan, som et bredt politisk flertal har vedtaget.
Det åbner en dør på klem for, at vi - for at skaffe flere donororganer - på sigt begynder også at udtage organer fra donorer, der er døde efter hjertestop.
I dag udtager vi kun organer fra donorer, der er erklæret hjernedøde, og som ligger i respirator.
Med indførelsen af donation fra hjertedøde vil lægerne være nødt til, nogle minutter efter at døden er indtrådt, at koble den døde donor til en hjertelungemaskine for at forhindre, at organerne tager skade af blod- og iltstoppet.
Det rejser en lang række etiske spørgsmål, mener blandt andre formanden for Det Etisk råd, Jacob Birkler.
- Man genetablerer kredsløbet, ikke i håb om at redde vedkommende, for det ved man jo godt, at man ikke kan, men udelukkende for at sikre organernes kvalitet, så en anden kan bruge dem. Hvornår er det usømmelig omgang med lig, siger han til Jyllands-Posten.
I flere lande, blandt andre Holland, England og Spanien, udnytter man allerede den nye teknologi, som gør det muligt at bruge donororganer, selv om de har været uden blod og ilt i en periode.
De hjertedøde donorer er typisk koma-patienter, der har været holdt i live i respirator efter voldsomme ulykker eller store hjerneblødninger. De er ikke hjernedøde, men har så store skader, at al behandling er udsigtsløs.
Og formanden for Dansk Transplantationsselskab, overlæge, dr.med. Finn Gustafsson, peger på, at dødsdiagnosen hjertedød er langt mere usikker end dødsdiagnosen hjernedød.
Derimod er etikprofessor Thomas Søbirk fra Roskilde Universitet positivt stemt.
- Der er jo tale om patienter, som vil dø, uanset om de er donorer eller ej. Frem for at tage organerne med i graven, kan de donere dem og redde andres liv, siger han.
/ritzau/