Ved 19-tiden kom en mand ind på Politigården i Roskilde og afleverede en gammel mortergranat, han havde fundet i et dødsbo.
Betjentene i kundeekspeditionen kunne ikke se, om granaten var skarp, så de tog ingen chancer og evakuerede politistation.
En time efter nåede ammunitionsryddere fra Forsvaret frem og kunne konstatere, at mortergranaten var uden sprængstof og derfor helt harmløs.
Både politigårdens ekspeditionslokaler og tilstødende lokaler, herunder telefoncentralen, blev evakueret, skriver eb.dk.
En nødtelefoncentral blev dog oprettet, men det betød, at der kun var en telefonlinie ind til politigården.
Nabopolitikredsene blev bedt om at assistere med at tage telefoner for Midt- og Vestsjællands politi.