Når de offentligt ansatte på Folketingets åbningsdag går i velfærdsdemonstrationer, vil politibetjente følge med.
Politiforbundet opfordrer sine medlemmer til at deltage, skriver Jyllands-Posten.
Formanden for Politiforbundet, Henrik Ibsen, siger til avisen, at der er fælles front mellem de offentligt ansatte. Han tilføjer, at det for betjentene især handler om kvaliteten i det offentlige samt behovet for flere betjente.
Politibetjente, der deltager i demontsrationen, vil dog være i civil, ligesom det kun vil være betjente, der ikke er på vagt, der deltager.
Formand for Københavns Politiforening, Claus Oxfeldt, siger, at der er mange politifolk, der er meget, meget frustrerede . Han frygter, at der vil ske en udvandring i politiet, hvis ikke overenskomstforhandlingerne næste år byder på en ordentlig lønforhøjelser.