Det hårdtprøvede folk i af verdens fattigste lande, Haiti, går søndag til parlamentsvalg.
Valget er næsten fire år forsinket og er overskygget af frygt for vold, ligesom det frygtes, at en stor del af vælgerne vil blive hjemme.
Valgstederne åbnede søndag morgen klokken 6 lokal tid.
Ikke færre end 128 politiske partier og 1855 kandidater tager del i kampen om i alt 139 pladser i senatet og underhuset, skriver nyhedsbureauet AFP.
På valgdagen forsøger 9500 politifolk at holde ro og orden i Haiti, ligesom over 2300 fra FN's fredsbevarende styrker er til stede rundt om i landet.
Og meget tyder på, at der er behov for politiets tilstedeværelse.
Adskillige voldelige sammenstød, knivoverfald, skudvekslinger, fem drab og to drabsforsøg har nemlig skæmmet de politiske kampagner op til valget.
Det viser en rapport, der blev udgivet onsdag af organisationen National Human Rights Defense Network.
Valgdeltagelsen ventes ikke at blive højere end 15 procent, og lørdag opfordrede FN's generalsekretær da også haitianerne til at gå til stemmeurnerne.
- Dette længe ventede valg er en vigtig milepæl for demokratiet i Haiti, sagde en talsmand for generalsekretær Ban Ki-Moon ifølge AFP.
Alle pladser i underhuset skal skiftes ud, mens en tredjedel af pladserne i senatet er til valg. I alt 5,8 millioner haitianere har ret til at stemme.
Det er første gang, der afholdes valg i Haiti, siden landets nuværende præsident, Michel Martelly, kom til magten i maj 2011.
Dengang var det færre end hver fjerde vælger, der brugte retten til at stemme.
Parlamentsvalget er gennem længere tid blevet udskudt på grund af en krise mellem landets regering og opposition.
Haiti lider under vedvarende ustabilitet og kæmper stadig med at komme på ret køl efter det historisk ødelæggende jordskælv i 2010.
Skælvet kostede 250.000 menneskeliv og smadrede store dele af Haitis infrastruktur.
Den caribiske nation tæller i dag cirka 10,3 millioner indbyggere.
/ritzau/AFP