De afledte konsekvenser af Rigsadvokatens suspendering af telebeviser ved domstolene er allerede mærkbare.
»Per 21. august kl. 16 var seks sager blevet udsat, og i en yderligere sag er et forhold blevet udskilt til en særskilt sag, og denne sag er så blevet udsat. Der var per samme dato og tidspunkt sket løsladelse af i alt 11 personer«, oplyser Anklagemyndigheden til Politiken.
Allerede tirsdag kunne Politiken fortælle om de første syv personer, der var blevet løsladt som konsekvens af teleskandalen. De syv mænd havde siddet varetægtsfængslet siden slutningen af februar i en omfattende hashsag fra Esbjerg-området.
Onsdag kom det så frem, at den tidligere regerings principielle prestigesag om at få forbudt bandegrupperingen Loyal to Familia står til at blive udskudt i to måneder på grund af de tvivlsomme teleoplysninger.
Løsladelserne og de aflyste retssager sker som konsekvens af, at anklagemyndigheden i to måneder ikke må anvende teledata i bevisførelsen.
I de tilfælde, hvor teleoplysninger udgør en væsentlig del af grundlaget for en persons varetægtsfængsling, skal anklagemyndigheden skride til løsladelse. Og er teleoplysninger et væsentligt indicie i en snarlig eller verserende sag, bliver sagen udskudt i mindst to måneder. Også i de tilfælde skal domstolene tage stilling til, om det er proportionalt at fortsætte fængslingen af de tiltalte, eller om de skal løslades.
Den øverste chef for anklagemyndighedens suspendering af alle telebeviser er en »drastisk, men nødvendig beslutning af hensyn til retssikkerheden«, som rigsadvokat Jan Reckendorff forklarede det til Politiken mandag. Instruksen kommer efter, at den ene fejl efter den anden har åbenbaret sig i Rigspolitiets behandling af de teleoplysninger, som indhentes fra teleselskaberne.
Først kom det frem i juni, at teleoplysningerne var mangelfulde i op til 10.700 straffesager tilbage til 2012. Dengang understregede rigspolitichefen, at der kunne være mangler, men ikke deciderede fejl i de telebeviser, som var lagt frem for domstolene. Men mandag kom det så frem, at der også er fundet fejl i de oplysninger fra telemaster, som politi og anklagemyndighed har brugt til at påvise mistænkte personers tilstedeværelse på et særligt tidspunkt.
Derudover har Rigspolitiet måttet medgive, at fejlene i teledata rækker endnu længere tilbage end 2012 og derfor vedrører endnu flere straffesager end de potentielt 10.700. Det først angivne tidsrum for omfanget var baseret på en »en hypotese om, at systemfejlen kunne være opstået i 2013«, som Rigspolitiet har oplyst Justitsministeriet og Folketinget.
Politiken