Tre betjente havde fat i samme demonstrant. De to låste demonstrantens arme bag ryggen. Den tredje tog kvælertag i 20-30 sekunder og slog demonstranten i maven med sin knippel.
Det fortæller flere observatører fra foreningen Forældre mod politibrutalitet , som var til stede under demonstrationerne på Christianshavn natten til lørdag. De forsøgt at få betjenten til at lade manden trække vejret, men blev afvist.
Fotograf var vidne til overgrebet
Samme historie viser et pressebillede bragt i Politiken i dag, hvor fotograf Thomas Borberg også bekræfter Forældre mod politibrutalitets version af historien.
Statsadvokat Karsten Hjort har også set billedet, og han undersøger nu på eget initiativ sagen.
- Der er et greb om halsen, det er tydeligt. Og det må vi have en forklaring på, siger han til Politiken.
Politiets talsmand Flemming Steen Munch beklager sig over, at der bliver fokuseret på kvælertaget, når demonstranterne var "meget hårde autonome".