Det var i orden, at en gruppe betjente med magt skaffede sig adgang til en anholdt mands mobiltelefon.
Det er den konklusion, som Højesteret er kommet frem til i en principiel afgørelse.
Betjentene tvang den anholdtes tommelfinger ned på telefonen, så de blev i stand til at aflæse indholdet.
I øvrigt var det nødvendigt at gennemføre indgrebet uden først at få en dommers tilladelse. Der var risiko for, at data ellers ville blive utilgængelige eller gå tabt, fastslår dommerne.
Juridisk var der tale om en ransagning, fremgår det af kendelsen, oplyser advokat Kåre Traberg Smidt, der har repræsenteret den anholdte.
Advokaten siger, at han er bekymret for afgørelsens konsekvenser.
- Kendelsen åbner for en ladeport af nye værktøjer for politiet, herunder ved visitation af tilfældige borgere, siger Kåre Traberg Smidt.
- Jeg tror ikke, at befolkningen er klar over dette. Vi bevæger os ind i en ny æra, siger han.
Ingen steder i verden har myndigheder pålagt Apple, Samsung og andre producenter af mobiltelefoner at få adgang til brugernes pinkoder. Men nu kan politiet altså med magt tvinge borgere, der er mistænkt for en forbrydelse, til at åbne deres telefoner ved enten et aftryk med fingeren eller ansigtsgenkendelse, mener Kåre Traberg Smidt.
Han mener også, at princippet om, at en borger ikke har pligt til at inkriminere sig selv, er truet.
Over for Højesteret har han fremført, at der i loven ikke er nogen klar hjemmel til tvangsåbning med fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse. Ransagningen var ulovlig, påstod han.
På grund af sagens vidtrækkende betydning har fem dommere i Højesteret deltaget i afgørelsen. Normalt er der tre i såkaldte kæremål.
De lægger vægt på, at der var proportioner i indgrebet, når man ser på, hvad den anholdte var mistænkt for.
Sigtelsen gjaldt blandt andet skattesvig og hæleri for mange millioner kroner i den sag, som politiet oprindelig kaldte "Operation Greed".
Manden blev anholdt på et hotel på Vesterbro i København. I et detentionsrum trykkede han flere gange forkert på telefonen, da han skulle åbne den. Derfor besluttede betjentene at bruge magt.
Manden har fortalt, at han fik håndjern på og blev holdt nede på maven på en madras. Han mærkede, at betjente tog fat i en af hans fingre og pressede den mod telefonen.
Dommerne skriver, at indgrebet svarer til, at betjente med magt fratager en mistænkt nøglen til hans bolig for at skaffe sig adgang til den.
De har samtidig truffet afgørelse i en lignende sag. Den handler om åbningen af en narkomistænkt mands telefon.
I kendelsen er der dog et par kritiske bemærkninger. Betjentene burde have sørget for at få et vidne til stede. Og den anholdte skulle også være blevet vejledt om, at han kunne gå i retten for at få prøvet lovligheden af indgrebet, hedder det.
/ritzau/