Den formodede terrorsag fra Vollsmose, der begynder i Østre Landsret i København i dag, kommer hovedsageligt til at handle om politiets brug af civilagenter.
Den unge konvertit Lars Youssouf, der har levet under jorden siden politirazziaen i Vollsmose i fjor, har formentlig blandet sig mere i terrorforberedelserne end godt er.
Hjalp de sigtede
Under tidligere retssager i Odense er det kommet frem, at civilagenten blandt andet har hjulpet de terrorsigtede med at fremskaffe materialer til fremstillingen af en bombe.
Bjørn Elmquist, der er forsvarer for en af de fire tiltalte, mener, at civilagenten har fungeret som radikalisator i sagen.
»En agtent må ikke sætte ting i gang, som ellers ikke ville være sket,« siger han og understreger, at han under retssagen vil forsøge at gennemhulle kronvidnets rolle i sagen.
Tiltalt for terror
De fire tiltalte, hvoraf den ene er en dansk konvertit, er anklaget for forsøg på terrorisme.
Terrormålet er ukendt, men anklagemyndigheden mener, at bomberne var tiltænkt Christiansborg, Hovedbanegården eller Kastrup Lufthavn.
Under en ransagning i en af de tiltaltes lejligheder fandt politiet et glas med det sprængfarlige TATB, der blandt andet udvindes af gødning.
Fund af bombemanualer
Hjemme hos en anden blev der fundet utallige bombemanualer og flere kilo metalsplinter, som formentlig skulle være brugt som fyld i en bombe.
Hos en tredje blev der fundet et udateret afskedsbrev, hvor han skriver til sine forældre, at han går i krig mod fjenden.
Retssagen forventes at de afslutte om tre måneder.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.