Tusindvis af cyklister i København kører over for rødt, mod ensretningen, oppe på fortorvet og standser ikke, når buspassagerer skal til og fra bussen.
Og nu har politiet fået nok af den elendige trafikmoral. I hele næste uge bliver et større antal betjente kommanderet ud på gaden for at skride ind over for lovovertrædelserne.
- Og der bliver i hvert fald ikke sparet på bøderne, lyder det advarende fra Ole Kahr, der er politikommissær i Københavns Færdselspoliti.
Han mener, at de københavnske cyklister har udviklet en farlig cykelkultur, der koster menneskeliv.
- Cyklisterne respekterer ikke autoriteter og kører fuldstændig som de selv mener er passende i den pågældende situation. Og det kan vi selvfølgelig ikke acceptere, slet ikke i lyset af, hvor mange cyklister der hvert år bliver dræbt i trafikken, siger Ole Kahr.
Han efterlyser cykel-kampagner på lige fod med indsatsen mod spiritus-kørsel.
- I dag er det ikke bredt accepteret af køre spritkørsel, fordi vi har haft en stribe effektive oplysningskampagner. Folk anmelder hinanden. Det er sådan moralen også skal være, når det drejer sig om cyklister, der kører vanvittigt rundt, siger Ole Kahr.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.