En 35-årig mand er lørdag eftermiddag død i sit hjem i Viby ved Aarhus.
Ifølge politiet er manden død "under mistænkelige omstændigheder", og derfor undersøges dødsfaldet nærmere.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- Der er forskellige forhold, der gør, at vi finder dødsfaldet mistænkeligt.
- Derfor er vi i fuld gang med efterforskningen på stedet, siger politikommissær Christian Riis fra Østjyllands Politi i meddelelsen.
Efter nogle timers efterforskning skriver politiet på Twitter, at det endnu ikke har været muligt endeligt at fastlægge dødsårsagen.
- Vi fortsætter efterforskningen, men kommer ikke til at melde yderligere ud før i morgen (søndag, red.), skriver Østjyllands Politi på Twitter.
Politiet oplyser, at hvis man har oplysninger til politiet, så kan det kontaktes på telefonnummer 114.
Den afdødes pårørende er underrettet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.