Københavns Politi lavede fredag eftermiddag en afspærring ved Nordhavn Station, der ligger lige over for Skattestyrelsens bygning på Østerbro.
Det skete, fordi man modtog en anmeldelse om fund af en efterladt pose.
Det var foran Skattestyrelsen, at der tirsdag aften skete en eksplosion.
Efter cirka en halv time kan politiet så fortælle, at man er færdig med sine undersøgelser.
- Vi har nu undersøgt posens indhold, og der var intet mistænkeligt i den. Vi fjerner derfor afspærringen igen, og togene stander nu igen på Nordhavn, lyder det omkring klokken 15.15 fra Københavns Politi på Twitter.
/ritzau/