I en ny rapport kritiseres politiets arbejde i 298 konkrete sager, hvor politiet ikke ville eller kunne møde op, da borgere ringede efter hjælp. Her kunne politiet ellers både have afhvervet mord eller anden alvorlig kriminalitet.
Politiet havde sørget for, at, at afvisningerne ikke blev skrevet ind i døgnrapporten, skriver Berlingske Tidende. På den måde kunne politifejlene holdes skjult.
Politidirektør Poul Løhde for Fyns Politi vedstår, at politiet ofte ikke har noteret anmeldelserne.
"Ligesom døgnrapporten beskriver, hvad der bliver rykket ud til, skal den nu også beskrive, hvad der ikke rykkes ud til. Det er jo dumt, når folk klager over manglende udrykning, at vi ikke kan finde sagerne i døgnrapporten," siger Poul Løhde til avisen.
Formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup, mener, at det er et alvorligt problem, hvis politiet ikke registrerer borgerkontakter. Han vil nu tage sagen op med justitsminister Brian Mikkelsen.
/Newspaq/