Tirsdag eftermiddag er politiet massivt til stede i Vollsmose efter en anmeldelse om et større slagsmål i Egeparken i Odense-bydelen.
I forbindelse med slagsmålet er en mand slået i hovedet med en stump genstand, mens en anden er blevet stukket i låret med en kniv. De er begge uden for livsfare, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Politiet er i kølvandet på slagsmålet også rykket ud til Odense Universitetshospital, hvor det tidligere er kommet til uroligheder efter sammenstød i Vollsmose.
/ritzau/