Tre polske mænd, der blev anholdt i forbindelse med knivstikkeri i Liseleje, er blevet løsladt.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
De tre mænd blev anholdt, da de var i selskab med en landsmand, der var blevet stukket i brystet med en kniv.
Offeret for knivstikkeriet, en 39-årig mand, er uden for livsfare.
Natten til onsdag fortalte vagtchefen ved Nordsjællands Politi, at de fire mænd stoppede en forbipasserende, som kontaktede politiet. Anmelderen forklarede, at han stod sammen med fire mænd, og at den ene var såret.
De tre mænd blev anholdt, men allerede onsdag morgen, fortalte pressekoordinator ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr, at mændene muligvis ikke var gerningsmændene.
- Vi er ikke sikre på, at de har noget med det at gøre. Vi ved ikke, hvad der er op og ned i sagen, men fordi de er udlændinge, vil vi sikre deres foreløbige tilstedeværelse, sagde han.
Politiet har onsdag eftermiddag ikke anholdt andre i sagen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.