Danske netsider, der er blevet brugt til at sælge ulovlige kopivarer til intetanende kunder, er blandt de 133 såkaldte domæner, som er beslaglagt mandag i en stor politiaktion i USA og Europa.
Politiaktionen kaldes "Cyber mandag 3" og "Projekt Transatlantisk", oplyser Europol.
- Partnerskabet giver os mulighed for at gå efter kriminelle, som snyder intetanende kunder i hele verden, siger John Morton, chef for ICE, den amerikanske immigrations- og toldmyndighed, i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om køb af blandt andet smykker, dvd'er og sportstrøjer, som er ulovligt kopieret og solgt op til julegaveræset.
Købere, der trykker sig ind på en af de pågældende netsider, bliver nu mødt med et skilt, der siger, at domænet er beslaglagt og en kort tekst om ophavsrettigheder.
Den ulovlige handel med kopivarer blev opdaget ved, at betjente købte varer fra mistænkte netsider og efterfølgende undersøgte ægtheden.
De oprindelige indehavere af rettigheder til at fremstille produkterne blev kontaktet, og de hjalp med til at fastslå, om netsiderne vitterligt solgte kopivarer.
Ud over Danmark og USA blev netsider i blandt andet Frankrig, Storbritannien og Belgien beslaglagt.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.