Der var ikke langt mellem to brande tirsdag aften i et kvarter med kolonihavehuse i Thisted. Hverken i tid eller sted.
Den første på Halden gik ud af sig selv, men den anden brændte et kolonihavehus i nærheden ned til grunden.
Det var vidner som kort før midnat slog alarm og fortalte, at de så lysskær, som formentlig skyldtes brand, skriver Nordjyske.
På Skovengen stod der ganske rigtigt et kolonihavehus og blev ædt op af flammer.
Ifølge politiet er ilden formentlig startet i en brændestabel som stod op af kolonihavehuset.
Det ser politiet ifølge Nordjyske som tegn på, at branden kan være påsat.