Politiet knalder bilist for spritkørsel: Havde drukket halv flaske vodka

Patruljevogn spottede slingrende bil ved Hammel. Nu er ung kvinde sigtet for spirituskørsel.
Politipatruljen målte på stedet kvindens promille til én.
Politipatruljen målte på stedet kvindens promille til én. Foto: Politiet

Med en halv flaske vodka og et par Mokaï rullende i årene satte en 23-årig kvinde sig natten til lørdag bag rattet, og forsøgte at slingre sin bil hjem til Thorsø.

Det skriver TV2 Østjylland.

Men på vejen til den lille by nordvest for Hammel blev en politipatrulje opmærksom på den usikkert kørende bilist.

Et pust i alkometeret viste en promille på én. Kvinden blev derfor anholdt, sigtet for spirituskørsel og taget med på politistationen for at få klarlagt den endelige promille med en blodprøve.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.